Er et mundtligt samtykke nok?

Et mundtligt samtykke er gyldigt. Det er ikke dér, problemet ligger.

Problemet er, at det er dig, der skal kunne bevise, at samtykket blev givet, og hvad der blev sagt ja til. Det kan du ikke med en samtale, og det er præcis den dokumentation, der bliver efterspurgt, når nogen klager eller spørger et år senere.

Hvad et samtykke skal oplyse om

Et samtykke er en aftale, og modparten skal vide, hvad han siger ja til.

Hvem der er ansvarlig. Navn og virksomhed, så det er klart, hvem aftalen er med.

Hvad oplysningerne skal bruges til. Er der flere formål, skal der samtykkes til hvert af dem for sig. Et ja til journalføring er ikke et ja til nyhedsbrevet.

Hvilke oplysninger det drejer sig om. Opremset, ikke som “kontaktoplysninger og lignende”.

Hvem de eventuelt deles med. Klar besked, og husk at have styr på aftalerne med dem, der modtager.

Hvor længe de gemmes, og hvad der sker, når tiden er gået.

At samtykket kan trækkes tilbage lige så let, som det blev givet.

Det spørgsmål, der bør stilles først

Er samtykke overhovedet det rigtige grundlag?

Samtykke forudsætter et reelt frit valg. Det findes sjældent mellem en arbejdsgiver og en medarbejder, og det findes sjældent i et forhold, hvor den ene part er afhængig af den anden. Bliver et samtykke givet, fordi det ville være besværligt at sige nej, er det ikke frit.

Er der et andet grundlag, typisk en aftale eller en pligt der følger af lovgivningen, er det som regel det rigtige, og så er samtykket et unødvendigt problem, man har påtaget sig.

I praksis

Skriv det ned. Ikke fordi loven kræver et dokument, men fordi du skal kunne vise det.

Et skriftligt samtykke skaber sjældent tvivl, det er god dokumentation, og det gør det lettere at følge op på, om det stadig er aktuelt. Det sidste er den, folk glemmer: et samtykke fra 2019 til et formål, der har ændret sig siden, er ikke et samtykke til det, der foregår i dag.