Hvem må læse en indberetning om chefen?
Kort fortalt
Habilitet i en whistleblowersag handler om, hvem der kan læse og vurdere en indberetning uden selv at have en interesse i udfaldet. Spørgsmålet skal afgøres, før nogen åbner indberetningen, ikke bagefter.
Det første spørgsmål, når en indberetning lander, er ikke hvad der står i den. Det er hvem der overhovedet må læse den.
Rækkefølgen er ikke ligegyldig. Er indberetningen først læst af den forkerte, kan det ikke gøres om, og resten af sagen bærer rundt på det.
Tre situationer, hvor habiliteten er i spil
Indberetningen kan handle om enhedens egen chef. Den kan handle om enhedens egen afdeling. Og den kan handle om en kollega, man selv har en løbende arbejdsrelation med.
Den sidste er den, der bliver undervurderet, og der er tre grunde til, at den er alvorlig.
Du kan ikke vurdere neutralt, om en person, du er afhængig af i din dagligdag, har gjort noget forkert. Det behøver ikke være bevidst for at være skævt.
Du kan heller ikke skjule det. Du sad til møde med vedkommende i går, du skal igen på torsdag, og din adfærd ændrer sig, når du har læst en anklage om personen. Det er i sig selv en lækage, og den rammer en, der endnu ikke er orienteret og måske aldrig burde have været mistænkt.
Og det er den, der ikke kan forsvares bagefter. Går sagen skævt, er spørgsmålet ikke, om du var partisk. Det er, om nogen udefra kunne tro det.
Alle tre peger samme vej: habiliteten skal afgøres, før man læser, ikke efter.
Det der skal være på plads, før der kommer en sag
Habilitetsvurderingen skal være systematisk og skriftlig, og der skal være en aftalt eskalationsvej for det tilfælde, at enheden selv er inhabil. Vejen skal være besluttet på forhånd og ikke opfundet i situationen.
Det er også nødvendigt at kunne anerkende sin egen inhabilitet og træde tilbage. Det er svært, og det er netop derfor, det skal stå i en procedure frem for at bero på dagsformen.
Går indberetningen direkte til den interne enhed, er interessekonflikten en latent risiko hver eneste gang. Det er ikke et argument mod en intern enhed, men det er et argument for at have afgjort på forhånd, hvad der så sker.
Hvorfor et eksternt led løser netop det
En ekstern kan foretage den indledende vurdering uden risiko for interessekonflikt. Det er det ene af to forhold, der er svære at sikre indefra.
Det andet er erfaringen. En dansk organisation har sjældent sagsvolumen nok til at bygge den op, og den kan ikke læses sig til.
Det siges her som en rollebetragtning, ikke som en anbefaling af nogen bestemt løsning. En intern enhed med en skriftlig eskalationsvej og en villighed til at træde tilbage kan gøre det samme.
Tre spørgsmål, der kan besvares på et møde nu
Hvem må læse en indberetning om chefen. Hvem overtager, hvis enheden er inhabil. Og hvornår orienteres den, der bliver indberettet om.
De kan alle tre besvares på et møde i fredstid. Ingen af dem kan besvares midt i en sag.
Spørgsmål vi får
- Hvem overtager, hvis whistleblowerenheden selv er inhabil?
- Det skal være besluttet på forhånd. En aftalt eskalationsvej, skrevet ned, med navn på hvem der træder til. Opfindes den i situationen, bliver den truffet af nogen, der allerede har læst sagen, og så er skaden sket.
- Er det nok, at man selv synes, man kan være objektiv?
- Nej. Spørgsmålet er ikke, om du var partisk. Det er, om nogen udefra kunne tro det. Går sagen skævt, er det den vurdering, der bliver lagt til grund.
- Hvad med en kollega, man arbejder tæt sammen med til daglig?
- Det er den situation, folk undervurderer mest. Du kan ikke vurdere neutralt, om en person du er afhængig af, har gjort noget forkert, og det behøver ikke være bevidst for at være skævt. Du kan heller ikke skjule det. Din adfærd ændrer sig, når du har læst en anklage om en, du skal til møde med på torsdag, og det er i sig selv en lækage, der rammer en, som endnu ikke er orienteret.
- Skal habilitetsvurderingen skrives ned?
- Ja. En vurdering, der ikke er dokumenteret, findes ikke, når nogen spørger til den to år senere. Og det er netop den beslutning, der bliver spurgt til.
Kilder
- Datatilsynets vejledning for whistleblowerordninger på private arbejdspladser, 16. december 2021
- Timbeds egen praksis. Ken Graversen byggede Danfoss' whistleblowerordning, en af de første private i Danmark, og har siden 2008 selv været inde over mere end 1.100 sager på tværs af organisationer, 24. september 2026
Sidst opdateret 24. september 2026